Effekter og moderatorer af high-intensity interval training (HIIT) på fysiologiske adaptationer hos holdsportsudøvere: Et systematisk review og metaanalyse
Scandinavian journal of medicine & science in sports · 2026
HIIT tilføjet til holdsportstræning øger pålideligt aerobe og anaerobe markører, men kropskomposition ændrer sig næsten ikke, og doseringsdataene er eksplorative.
Studiet
Systematisk review og metaanalyse, 46 studier, n=1204 holdsportsudøvere (forskellige sportsgrene, trænede/konkurrencedygtige populationer).
Hvad de fandt
Tilføjelse af HIIT til almindelig sportsspecifik træning forbedrede VO2max (g=0,76, 95% CI 0,61-0,92), maksimal aerob kapacitet (g=0,43, CI 0,04-0,82), ventilatorisk tærskel (g=0,70, CI 0,53-0,88), Yo-Yo IR1-præstation (g=1,02, CI 0,76-1,28) samt Wingate peak (g=0,91, CI 0,67-1,16) og mean power (g=0,70, CI 0,39-1,01). Effekterne på kropskomposition var uklare, og de modellerede VO2max-stigninger var omkring 2,56 mL/kg/min efter ~5 uger og 5,11 mL/kg/min efter ~10 uger.
Studiedesign
Systematisk review og metaanalyse (PROSPERO-registreret), der samler 46 primærstudier og 1204 udøvere ved brug af mixed-effects-modeller, og som ligger i toppen af evidenshierarkiet for dette spørgsmål, selvom den kun er så stærk som de underliggende studier, hvoraf de fleste er små træningsstudier blandt holdsportsudøvere.
Metode
Fem databaser, inklusive CNKI, blev gennemsøgt (hvilket reducerer sprog-/publikationsbias i forhold til reviews, der kun inkluderer engelsksprogede studier), og effekter blev samlet med mixed-effects-modeller samt multivariabel metaregression for moderatorer. Abstraktet nævner ikke en formel risk-of-bias/GRADE-vurdering eller heterogenitetsstatistik (I2), hvilket har betydning, fordi træningsstudier på dette område sjældent er randomiserede med concealed allocation, aldrig kan blinde deltagere eller trænere for et HIIT-blok, og ofte har små stikprøver og kort, varierende opfølgning. Metaregressionsfundene (varighed, restitution) markeres af forfatterne selv som associationer på studieniveau, hvilket indebærer risiko for ecological fallacy, og de bør ikke læses som individuelle kausale dosis-respons-effekter.
Vurderingen
De aerobe og anaerobe effekter er både statistisk og sandsynligvis klinisk meningsfulde: en stigning i VO2max på 5 mL/kg/min over 10 uger er en præstationsrelevant forandring for en holdsportsudøver, og Yo-Yo- og Wingate-effekterne er store ifølge konventionelle Hedges' g-benchmarks. Bemærk, at komparatoren hele vejen igennem er HIIT lagt på toppen af almindelig sportsspecifik træning versus denne træning alene, så det er additive belastningseffekter, ikke en udskiftning, hvilket er vigtigt at have i mente, når man vurderer den samlede træningsbelastning hos en udøver, der allerede træner. Det null-fund vedrørende kropskomposition og det explicitte forbehold omkring moderatoranalyserne betyder, at dette primært bekræfter, hvad udøvere og trænere allerede har antaget om HIIT, snarere end at etablere nye kausale programmeringsregler.
Begrænsningen
Der er ingen angivet risk-of-bias-gradering eller heterogenitetskvantificering i abstraktet, og associationerne mellem programkarakteristika (varighed, restitution) er korrelationer på studieniveau, ikke testet inden for det enkelte studie; en kliniker ville have brug for den fulde artikels RoB/GRADE-tabeller og I2-værdier, før de specifikke doseringstal kan tillægges vægt.
Referencestudie
Dette udbygger den mangeårige litteratur om HIIT i holdsport, som stammer fra arbejde som Helgerud et al.'s aerobe intervaltræning hos fodboldspillere og efterfølgende metaanalyser om HIIT og fitness i holdsport (f.eks. Rosenblat et al.), ved at kvantificere effektstørrelser og teste varighed/restitution som moderatorer, snarere end at omstøde den eksisterende konsensus.
Hvad du gør på mandag
Bevar HIIT-blokke i konditionsprogrammer for holdsport med henblik på aerobe og anaerobe gevinster, men husk, at evidensen gælder HIIT lagt til den normale træning, ikke som udskiftning for den, så følg den samlede ugentlige belastning, især i sæsonen, i stedet for at lægge det til ukritisk. Sælg ikke HIIT som et redskab til kropskomposition, og betragt de specifikke doseringstal for varighed/restitution som hypotesegenererende snarere end en ny præskriptionsstandard.
In practice
Dette gælder for trænede eller konkurrencedygtige holdsportsudøvere (fodbold, basketball, rugby, hockey og lignende), der allerede udfører almindelig sportsspecifik træning, samt for udøvere i den sene fase af return-to-performance, som har brug for et aerobt/anaerobt tilskud før fuld reintegration. På S&C-gulvet bør man opbygge HIIT-blokke på cirka 5 til 10 uger med kort restitution mellem gentagelser for at maksimere den aerobe effekt, men behandle det som en additiv belastning oven på eksisterende sessioner, så følg den samlede ugentlige volumen, især i sæsonen, i stedet for at tilføje det ukritisk, og lov ikke forandringer i kropskomposition fra HIIT alene, det er en samtale om styrke og ernæring. I klinikken, når en udøver er smertefri og frigivet til høj intensitet, er HIIT-lignende konditionering en rimelig, evidensbaseret bro tilbage til fuld træning, og effekten ser ud til at være ens uanset køn, selvom de specifikke tal for varighed og restitution er korrelationer på studieniveau, så individualisér og monitorér responsen i stedet for at følge dem som en fast præskription.
De fem studier, der betyder noget — hver uge, gratis.
Vi læser hele litteraturen om sportsmedicin, genoptræning og præstation og vurderer de studier, der er din tid værd.
Få den gratis ugentlige udgaveRelaterede vurderinger
Læs på dit sprog: English · Français · Deutsch · Español · Italiano · Nederlands · Dansk · Svenska